< KNSK MEDLEM AF FIDE
Den 24. september 2024 blev Kalaallit Nunaanni Skakkertut Kattufiat enstemmigt optaget som fuldgyldigt medlem af FIDE under forbundets 100-års kongres. Optagelsen markerer et stort skridt fremad og giver grønlandsk skak mulighed for at stille op under eget flag ved alle officielle turneringer.
Ansøgningen blev fremlagt på kongressen af det islandske skakforbund og var ledsaget af en støtteerklæring fra Dansk Skak Union. Vi takker DSU for opbakningen. Vi takker også det islandske skakforbund for at forelægge ansøgningen.
Læs den officielle ansøgning til FIDE, FIDEs referat af nøglebeslutningerne og se vores optagelse i FIDE Directory.
Optagelsen blev omtalt i medierne, bl.a. på Sermitsiaq.ag og nyheder.skak.dk.